Sibirisk kulde, fuglefodring, paparazzi-stunder, hjemmelavet fedtblanding og måske et hit.

findsmiley

I weekenden rammer kulden os for alvor, og når der er frost og kulde, så bliver det ikke nemmere at være fugl. Fuglene skal søge føde i dobbelt tempo, så spæklaget på kroppen stadig er stort nok til, at kulden ikke tager livet af dem. Det er her, at man kan hjælpe den lokale bestand lidt.

At fodre fuglene i haven gør ikke noget for bestanden som sådan, de svageste individer overlever ikke, og sådan opretholdes den naturlige balance. Men lokalt kan man godt redde en del fugleliv igennem vinteren, og det er jo ærlig talt også meget rart at vide. Derudover er det piv underholdende at kigge på alle fuglene der vimser rundt udenfor. Så til glæde for de lokale fugle og sig selv, så få gang i fuglefodringen udenfor.


Bogfinken er en af vores mest almindelige fugle, og hannen er ualmindeligt smuk

Hvis du ikke har en have, så kan du altid købe en af de små foderautomater, som kan sidde på vinduet. Jeg bor midt i indre København, og min gård er så lille og intetsigende, at der ikke er meget liv. Men jeg har en lille foderkugle på ruden, og jeg får dagligt besøg af Karl. Karl er den fede ringdue, som lander på vinduesafsatsen, og så liiiiige kan få næbbet op i den lille kugle og tømme den på rekordfart. Men det er hyggeligt, og jeg har en fugl på foderbrættet. Win-win.

Den hedder i øvrigt Karl, fordi den mangler en del fjer i hovedet. Så jeg forestiller mig, at den er en rigtig karl, som gerne tager en slåskamp med de lokale duer i parken. 

Tilbage til fodringen. Her følger nogle få tips.

  • Solsikkefrø er altid et hit. Derudover elsker frøspiserne hampefrø, hirsefrø, hørfrø og fedtblandinger. Vildtfugleblandinger er også rigtig gode, men undgå at købe de helt billige, hvor der mest er kornsorter i. Fuglene er nogle snobber, og de gider det ikke. Medmindre du har mange af Karls slags i haven, de er ikke kræsne og spiser med glæde også korn.
  •  Sørg for ikke at overfodre, så det tiltrækker rotter om natten. Hellere fylde op to gange på en dag, end at fodre til rotterne om natten. Som man siger.

  • Sørg for at der er vand til fuglene. Især når det er frostvejr. Fuglene har også brug for vand om vinteren, og det er ret svært at finde i frostvejr. Ligger der sne kan de godt spise det, men det er nu stadig rarere med noget frisk vand. Og ja, det fryser hurtigt til. Men det kan hurtigt tøes op med kogende vand. Ellers kan man også bruge en silikoneform, så vandet er lige til at vippe ud.


Vand er essentielt. Og så er det jo altid dejligt med en dukkert. 

  • INTET SALT. Fuglene skal ikke have salt, og det gør ikke tørsten mindre. Så undgå salt på deres menukort. Nogle bruger stegemargarine, når de laver hjemmelavede fedtblandinger. Don’t. Jeg kommer med en guide til hjemmelavede fedtblandinger til sidst i indlægget.
  • Og når vi er ved fedtblandingerne. Alle kender mejsekugler, som i øvrigt også kan være af svingende kvalitet, og let fryser til frostboller i kulden. Men tag nu for pokker nettet af de mejsekugler, så plastiknettene ikke flyver rundt og i værste fald skader et dyr. Nogle fugle bruger dem tilmed som redemateriale, og det er noget rod, især når ungerne forlader reden. Heldigvis undlader flere og flere producenter dem. 
  • Æbler er alletiders til især havens drosler. Men sørg for at sprede dem lidt ud. Især solsort og sjagger er nogle hidsige banditter. De bruger næsten mere energi på at slås om førsteretten, end de får ud af at spise, hvis æblerne ligger i en bunke.
  • Nej, du får nok ikke gærdesmutten hen på foderbrættet. Den lever udelukkende af animalsk føde. Du kan altid rende rundt og gemme melorme i kringelkrogene, hvor du plejer at se den. Eller gå helt amok og smøre kødfars på diverse stammer. Men ellers er det altså lidt svært at behage den lille sag. 


Få pillet de grimme grønne plastiknet af mejsekuglerne, det er en øjenbæ og de gør ingen gavn

For nylig da jeg var hjemme hos min mor, morede jeg mig med at lege paparazzi på foderpladsen. Jeg kan fjernstyre mit kamera således, at kameraet kan stå udenfor, og jeg kan stå inden foran brændeovnen og tage billederne via mobilen. Fuglene på jorden i denne artikel er taget på denne måde, og jeg er vild med det. Fuglene er ikke forstyrrede, og man kan få dem i et ret fedt perspektiv. Ulempen er selvfølgelig, at man ikke kan dreje kameraet. Så det kan godt være lettere frustrerende, når den overskønne konge af foderbrættet – kernebideren, står lige uden for kameravinklen.


I cirka 10 sekunder var jeg så heldig, at kong kernebider gik ind foran linsen

Men hvis den her kulde fortsætter, så skal jeg i den grad også lege paparazzi, næste gang jeg kommer hjem til min mor på Bornholm. Der er ikke det helt store, ved at tage billeder af Karl ude i gården. Den dag jeg legede paparazzi, havde jeg kun kameraet et enkelt sted, hvor det fotograferede fuglene på jorden. Jeg nåede hverken at prøve det på foderautomaten eller vandbadet, men jeg forestiller mig, at der kan komme nogle fede billeder ud af det i fremtiden.

Min mor er også kun lige flyttet til sit nye hus, så fuglene skal lige vende sig til situationen. På trods af det myldrede det med musvitter, blåmejser, gulspurve, grønirisker, bogfinker, den lokale skovspurvebande (det flyver i tæt flok konstant og lyder lidt bas ass), kernebider, solsort og gråspurv. Derudover har der allerede været sjagger, dompap, stillits, grønsisken, halemejser, fuglekonger og spurvehøg i haven. Nå ja, og et par af de tykke ringduer. Over haven har der været blisgås, grågås, skarv, musvåge, ravn og alle de andre kragefugle, engpiber, skovpiber samt ikke mindst stor korsnæb.


Et par af kumpanerne fra den lokale skopvspurvebande sammen med bogfinke

Så jeg har store forventninger til den have, både for hvad der ender med at samles på foderpladsen, men også til når træksæsonen starter, og fuglene vælter over haven. Jeg forventer selvfølgelig også, at spurvehøgen dumper ned og nakker en fugl lige foran kameraet en dag. Den er ofte på besøg i haven, og når man fodrer småfuglene, kan man også være så heldig at få den prægtige rovfugl på besøg.

Det er sgu da vildt, at man kan se naturen udfolde sig på den måde, lige uden for sin egen dør. Men allermest håber jeg på, at den sibiriske kulde får en rigtig sjælden værling eller drossel til at dumpe ned på foderpladsen, det er den ultimative drøm. Og så må det gerne være, når jeg er hjemme, så jeg ikke bare får et billede tilsendt fra min mor - med en ny art for landet. Det er jo så til gengæld skrækscenariet, om end det stadig er fedt. 


Trængsel på foderpladsen, her med både grønirisker og bogfinker

Til sidst vil jeg komme med opskriften på hjemmelavet fedtblanding, som jeg plejer at lave den (du kan jo putte alt i den, bare der IKKE er salt i). Put fedtblandingen i nogle forme, eller rundt om fx grankogler. Der er ingen grænser for kreativiteten. 

Ingredienser:

  • Fedstof. Af miljømæssige årsager er det godt at bruge plantefedt. Ellers er palmin populært at bruge, da det er nemt at få fat i. Lad være med at bruge svinefedt, det er seriøst ikke rart at stå og varme op i et køkken. Det dufter på ingen måde. Jeg kan end ikke beskrive lugten. Så det lader jeg lige være med. Men så er I advaret. Og så tager vi den lige en gang til: INGEN SALT I FEDTSTOFFET!
  • Solsikkekerner efter behag.
  • Usaltede jordnødder efter behag.
  • Rosiner efter behag.
  • Hvad der nu lige er i køkkenet af kerner efter behag: hør, hamp, solsikke, græskar, you name it.
  • Hvis det virkelig skal være kræs, kan man putte melorme i, det vil fx rødhalsen elske, da den foretrækker animalsk føde om vinteren. 

Sådan gør du: 

  • Varm fedtstoffet op i en gryde, og prop alle de andre ingredienser i, når det er flydende. Rør rundt. Vupti. Så har du din helt egen hjemmelavede fedtblanding.
  • Put fedtblandingen i dine forme/rundt om grankoglerne. Det kan godt være, at det lige skal størkne en smule, så er det lidt lettere at arbejde med. Så når blandingen begynder at blive hvid, så er den god!
  • Stil formene/grankoglerne/whatever i fryseren og vendt til det størkner. Det gode ved sådan en fedtblanding er, at fedtstoffet ikke bliver stift i kulden, så fuglene kan stadig guffe løs, når de indkøbte mejsekugler er blevet bundfrosne.

Rigtig god fornøjelse med havefuglefodringen, og send mig lige en mail, hvis det der super hit dukker op i din have. Det er sket mange gange i streng kulde, så det er bestemt ikke umuligt.


Fru solsort har taget næbbet for fuldt

Se alle blog indlæg