Østershatte, brandbiler og bonusdyr

findsmiley

Der er bare ikke noget bedre, end at samle sine egne svampe. Slet ikke når man er sikker på, at det er de rigtig gode og spiselige af slagsen. Nogle gange, så kan man være lidt ekstra heldig, for så dukker der spændende ting op i svampene. Og det er faktisk en lille smule bedre, end bare at samle svampene alene. For prøv lige at se, hvilke fantastiske små væsener der kan gemme sig i en østershat. 

I weekenden var jeg igen i år oppe for at tømme og tjekke redekasserne på Rungstedlund, sammen med de andre frivillige i redekassegruppen. Det er altid en hyggelig begivenhed, og sidste år havde vi følgeskab af en meget tillidsfuld rødhals (lidt mere læsestof om rødhalsen, Karen Blixen og gamle træer kan læses her). I år var det ret mildt den 12. januar, og på inspektionsrunden fandt jeg hurtigt ud af, at der voksede østershatte rundt omkring på de gamle, døde bøgestammer. Det lader til at have været et godt år for østershatte, og endelig fandt jeg også den velsmagende svamp. Så jeg fik samlet en lille mængde i en plastspand, som jeg tog med hjem efter dagens arbejde.


Østershatte galore på en gammel bøgestamme

Om aftenen skulle jeg ude og have lidt at drikke med et par veninder, og vi startede hjemme hos mig. Her kan jeg lige så godt sige, at vi nåede at indtage en del brandbiler og andet godt, i løbet af et par timer. Bare fordi man har rundet de 30 år, så skal man ikke holde sig tilbage, når det kommer til nostalgiske drikkevarer. På et tidspunkt kommer jeg i tanke om, at jeg da lige skal vise mine flotte østershatte frem. Og jeg ved ærlig talt ikke hvorfor, det er jo ikke helt så fedt som at fremvise et par nye sko. Men de var nu flotte, og der gik ikke mange sekunder, før min veninde spottede et par flotte biller på svampene.


En meget fin og svampeglad bille

 

Euforisk løb jeg ind efter kameraet, og da jeg vendte tilbage, røg den ene bille på gulvet. Jeg skal ikke sige, om det var alkoholen eller begejstringen der gjorde os fummelfingrede i situationen. Men det har nok været begejstringen. Vi fik dog genfundet billen på gulvet, fotograferet den fra alle vinkler, og puttet den tilbage i spanden sammen med svampene og de andre biller. I det hele taget ved jeg ikke, om jeg havde regnet med at billerne ville forsvinde som dug fra solen, lige så snart jeg forlod lejligheden. De havde trods alt holdt sig til svampene i flere timer. Men lad os bare antage, at den febrilske fotografering og behovet for øjeblikkelig dokumentation, også skyldtes begejstringen. 

Fluks fik jeg konsulteret nøgleholdet, og billen viste sig at være Tetratoma fungorum, en art der som navnet antyder er knyttet til svampe. Nærmere betegnet er den rigtig glad for svampe, som vokser på træer. Så alt i alt gav det jo god mening, at den hang ud i østershattene sammen med sine venner. Lykkelig over endnu en art på listen mod de 1000 årsarter begav vi os ud i nattelivet, og fejrede den flotte bille. Eller, det gjorde vi egentlig ikke. Men det var i hvert fald en god tur.


Der var nærmest en hel familiesammenkomst af Tetratoma fungorum

Den efterfølgende dag, efter at den værste hovedpine var forduftet, gik jeg naturligvis i gang med at studere svampenes indhold nærmere. De viste sig at indeholde i alt seks individer af den føromtalte bille, tre forskellige larver og to forskellige springhaler. Springhalerne har jeg fået bestemt via hjemmesiden fugle og natur, og jeg har endnu engang lært en masse, bare ved at plukke nogle bøgehatte. Det er da ærlig talt fuldstændig vidunderligt!


Springhalen Tomocerus vulgaris i sit stiveste gulddress. Husk at den kun er få milimeter stor i virkeligheden. 

Efter en større fotosession blev alle dyrene sluppet ud (sammen med en madpakke bestående af østershat). Dermed var der kun resten af østershattene tilbage, og jeg kan lige så godt sige, at de smagte fuldstændig vidunderligt i en omgang meget fornem tømmermandsmad.

 

Om jeg så har fået skræmt dig fra vid og sans med hensyn til at plukke svampe, håber jeg ikke. Jeg håber, at du har fået lyst til at kigge lidt nærmere på svampene derude. Men husk, at uanset hvad, så skal man jo være 100% sikker på, hvad man plukker. Hvis man altså vil spise svampene, man kan altid bare kigge efter spændende biller og andet godt. Men jeg kan ikke udelukke, at hvis man har fundet spisesvampe, så får man nok også indtaget lidt springhaler eller larver en gang i mellem.


Kuglespringhalen Dicyrtomina saundersi. Den er altså ikke større end 1 milimeter!

Se alle blog indlæg